Hvad testes blodet for?

De tre vigtigste vira som kan smitte via blodet er HIV samt hepatitis B og hepatitis C.

 

HIV

HIV er et virus, der ødelægger kroppens modstandskraft (immunforsvar) mod infektioner. Hvis man ikke bliver behandlet, udvikles AIDS, som er en yderst alvorlig sygdom. Man kan være smittet med HIV i flere år og føle sig rask, men man kan alligevel smitte.

HIV smitter via:

• Samleje med en HIV smittet person

• Overførsel af smittet blod, fx ved brug af samme kanyle eller sprøjte i forbindelse med stiknarkomani eller injektion af bodybuildersteroider eller hormoner

• Fra smittet mor til barn ved fødslen

 

HIV smitter ikke ved almindelig social kontakt (i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen). Du kan ikke blive smittet ved at give blod, da blodbankerne anvender sterilt éngangsudstyr, herunder éngangskanyler.

 

Hepatitis B

Denne form for leverbetændelse fremkommer nogle måneder efter smitten, og den kan vise sig ved let feber, kvalme, madlede, gulsot, mørk urin og lys afføring. Leverbetændelsen kan vare en måneds tid. Sygdommen kan forløbe helt uden symptomer. Hos nogle heler betændelsen ikke fuldstændig op, men fortsætter i en blivende smittebærertilstand, hvor man fortsat kan smitte.

Hepatitis B smitter via:

• Sygdommen smitter ganske som HIV ved seksuel kontakt, blodoverførsel og fra mor til barn ved fødslen.

 

Hepatitis C

Oftest forløber Hepatitis C uden sygdomstegn. I de fleste tilfælde udvikles herefter en blivende smittebærertilstand uden symptomer, hvor man fortsat kan smitte.

Hepatitis C smitter via:

• Sygdommen smitter langt overvejende ved blodoverførsel, fx ved at man har delt kanyle, piercingværktøj, tatoveringsnål eller akupunkturnål med andre.

 

Undersøgelse for virussmitte i donorblod

For en lang række vira gælder det, at man kan være smittet med virus i lang tid uden, at det giver sygdomstegn. Det betyder, at smitten kun kan opdages gennem laboratorieundersøgelser. De undersøgelser for virussmitte, som blodbanken i dag skal foretage på hver eneste portion donorblod, omfatter de tre ovenstående virustyper.

 

Er undersøgelserne af donorblod for virussmitte 100% sikre?

Nej! Smitte kan først påvises 10 dage efter at den er pådraget. Det er derfor uhyre vigtigt, at personer, der har været udsat for smitterisiko, undlader at give blod. Er du det mindste i tvivl, bør du under alle omstændigheder undlade at give blod. Tag en snak i fuld fortrolighed – evt. telefonisk med blodbankens læge (eller din egen læge) om, hvordan du bedst kan få afklaret din tvivl.

 

Lad være med at give blod for at undersøge, om du er smittet!

Undersøgelserne inden blodtransfusion er ikke en garanti for, at blodet ikke kan smitte, da smitten ikke kan afsløres i den første tid efter smittetidspunktet. I denne periode kan blodet overføre de alvorlige sygdomme ved transfusion og dermed udsætte patienterne for smitte.

 

Falsk alarm

Ingen metoder er 100 % fejlfrie. De almindelige undersøgelsesmetoder for virus og virusantistoffer er så følsomme, at de i få tilfælde fejlagtigt vil give et udslag, selvom der ikke er tale om tilstedeværelse af virus. De kan sammenlignes med en meget følsom tyverialarm, som kan sætte i gang pga. en kat eller andet. Derfor bliver alle blodprøver, som har udvist positiv reaktion i den almindelige antistofundersøgelse, undersøgt nærmere med mere forfinede og ressourcekrævende metoder. Hvis disse metoder også udviser et positivt signal, beviser det tilstedeværelsen af virussmitte.