Blodtyper

Vi hører ofte, at nogle vælger at springe over som bloddonor, fordi deres blodtype er så almindelig. Men det er netop de almindelige typer, der bliver brugt rigtig ofte, da der også er flere patienter med denne blodtype. Har du blodtypen 0-neg som kun ca. 6 % af danskerne har, kan dit blod bruges til alle.

Måske har du en almindelig blodtype, måske har du en sjælden. Uanset hvad – så er der brug for dit blod, når bare det er sundt.

Vores blod er enten Rhesus negativt eller Rhesus positivt, og derudover hører det til i en af de 4 hovedgrupper: A, O, B eller AB. Herunder kan du se, hvilke blodtyper der er mest almindelige herhjemme.

 

Fordelingen af blodtyper

• A RhD pos 37 %

• O RhD pos 35 %

• B RhD pos 8 %

• AB RhD pos 4 %

• A RhD neg 7 %

• O RhD neg 6 %

• B RhD neg 2 %

• AB RhD neg 1 %

 

Mennesker har forskellige typer blod, på samme måde som vi har forskellige øjen- og hårfarve. De forskellige blodtyper er arvelige og karakteriseret ved, at de hver for sig har en særlig egenskab (antigen) i overfladen af de røde blodlegemer. Man bestemmer derfor en blodtype ved at påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen. Antigenerne påvises ved reaktion med deres tilsvarende antistof. A antigerner påvises således ved en positiv reaktion med anti-A og D antigener ved en positiv reaktion med anti-D. Undersøgelsen kaldes for en blodtype-bestemmelse.

Af blodtyper er det især blodtypen AB0- kaldet A B 0 og D antigenet indenfor Rhesus-systemet, der har betydning ved blodtranfusion. Ved en blodtype forstår man derfor almindeligvis en angivelse af AB0- og Rhesus D typen, som f.esk. 0 RhD positiv eller A RhD negativ, eventuelt forkortet yderligere til 0 RhD pos og A RhD neg.

 

AB0 blodtypesystemet

AB0 blodtypesystemets antigener sidder på alle kroppens celler. AB0 typesystemet er karakteriseret af to AB0 antigener, som kaldes for A antigen og B antigen. Type 0 har hverken A eller B antigener, mens type AB har både A og B antigener. AB0 antigenerne er arvelige egenskaber bestemt af generne A, B og 0. A genet danner A antigener, og B genet danner B antigener, mens 0 genet ikke giver anledning til dannelse af antigen. De to AB0 gener, fx. A og 0 man arver fra sine forældre, sidder på hvert sit kromosom og udgør det, man kalder AB0 genotypen A0 bliver fænotypen A, fordi A genet danner A antigener, mens 0 genet ikke danner antigen. Når man kun har A antigener, er fænotypen A, og blodtypen er derfor A.

Til AB0 blodtypesystemets antigener A og B findes der de tilsvarende antistoffer anti-A og anti-B i plasma. Er man blodtype A, vil man have anti-B i plasma, er man blodtype B vil man have anti-A i plasma, er man blodtype 0 har man både anti-A og anti-B i plasma: men er man blodtype AB har man hverken anti-A eller anti-B i plasma. Man kan også sige, at man altid danner AB0 antistof mod det/de AB0 antigener, som man ikke selv har udtryk på sine celler.

 

Rhesus blodtypesystemet

Rhesus blodtypesystemets antigener findes – modsat AB0 systemet – kun på de røde blodlegemers overflade. Der er i alt et halvt hundrede forskellige Rhesus antigener, hvoraf dog kun fem normalt har betydning, når man skal give blodtransfusion. Langt det vigtigste antigen er D antigenet. Når man bestemmer Rhesus typen, tager man derfor kun hensyn til dette antigen. Har man D antigenet, er man RhD positiv (RhD pos). Har man ikke D antigenet, er man Rhesus negativ (RhD neg).

I den danske befolkning er ca. 85% RhD positive og ca. 15% RhD negative.

 

AB0 type og blodtransfusion

Det er ved blodtransfusion meget vigtigt at tage hensyn til AB0 blodtypen, idet en reaktion mellem AB0 antistof hos patienten og AB0 antigener på de røde blodlegemer fra donor kan medføre en hæmolytisk transfusionskomplikation, hvor de transfunderede røde blodlegemer hurtigt bliver ødelagt. Der frigøres ved reaktionen stoffer i blodet, som får blodtrykket til at falde og de røde blodlegemer til at gå i stykker (hæmolyse). Alvorlige hæmolytiske komplikationer kan medføre døden.

Man kan normalt give:

• 0 blod til alle AB0 typer

• A blod til type A og AB

• B blod til type B og AB

• Plasma af typen AB kan gives til alle AB0 typer

 

RhD type og blodtransfusion

Der findes ikke naturligt forekommende antistoffer mod Rhesus antigener, man har derfor normalt ikke anti-D i plasma, selvom man er RhD neg. Antistoffet dannes først efter udsættelse for RhD pos røde blodlegemer i forbindelse med blodtransfusion eller graviditet, hvor lidt af fosterets blod kommer over i moderen. På grund af D antigenets store evne til at fremkalde antistofdannelse, er risikoen for immunisering stor, hvis en RhD neg person får D antigenet ind i kroppen.

Anti-D kan give anledning til meget alvorlige hæmolystiske transfusionskomplikationer, hvis man transfunderer RhD pos blod til en RhD neg patient, som har anti-D antistof i plasma. Anti-D er også hovedårsag til den meget alvorlige sygdom: “Medfødt gulsot hos nyfødte”, hvor anti-D fra en RhD neg immuniseret moders plasma passerer gennem moderkagen over i et RhD pos foster, hvor det bindes til fosterets røde blodlegemer, der beskadiges og går i stykker.

Man vil derfor almindeligvis kun give RhD neg blod til RhD neg patienter, mens der normalt kan gives RhD neg blod til RhD pos patienter.