Blodets bestanddele

Menneskets blod er et levende væv. Det består af celler (ca. 45 %) i en væske (ca. 55 %), som kaldes plasma. Det pumpes rundt i karbanen af hjertet. I gennemsnit har et menneske ca. 5 liter blod, svarende til ca. 7 % af et menneskes vægt.

Blodets celler dannes i knoglemarven. De fleste af æggehvidestofferne i plasma dannes i leveren. Blodets celler fylder i alt ca. 2 liter og består af ca. 25.000 milliarder røde blodlegemer, ca. 1.500 milliarder blodplader og ca. 35 milliarder hvide blodlegemer.

 

Røde blodlegemer

De røde blodlegemer (erytrocytter) har form som en skive med en diameter på ca. 0,0007 millimeter. De indeholder det røde farvestof hæmoglobin, som kan binde og dermed transportere ilt og kultveilte. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og transporterer det til vævene, hvor det afgives. Her optager de i stedet kultveilte, som transporteres tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Et rødt blodlegeme lever i ca. 120 dage. Hvert sekund dannes og ødelægges ca. 2 millioner røde blodlegemer.

 

Blodplader

Blodpladerne (trombocytter) er de mindste celler i blodet. De ligner søpindsvin med en diameter på ca. 0,003 millimeter. De lever kun i ca. 9 dage. Blodpladerne er med til at få blodet til at størkne. De har til opgave at tætne blodkarrerne, når der går hul på dem. De klistrer fast i små huller og lukker dem rent mekanisk og de aktiverer de koagulationsfaktorer, som får blodet til at størkne.

 

Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer (leukocytterne) er kugleformede celler med en diameter på ca. 0,010 – 0,030 millimeter. Nogle typer har udposninger, der ligner og fungerer som fangarme. De er en vigtig del af legemets immunforsvar. De fungerer som kroppens ”skraldemænd” ved at optage og fjerne døde celler. De hvide blodlegemer transporteres rundt med blodet, men de opholder sig mest i vævene, hvor de udfører deres funktion.